Udskriv denne side

Arrangementer

Her kan du se, hvilke arrangementer vi afholder i lokalforeningen - siden opdateres løbende. Arrangementerne henvender sig til diabetikere, deres pårørende og andre interesserede.

Afholdte og kommende arrangementer:

Kommende arrangementer fremgår af forsiden

(Nedenstående er afholdte arrangementer)

"Brug Livet - Bekæmp din Diabetes" & Julehygge

Onsdag d. 6. december 2017, Langebæk


Oringepynten rundt

Torsdag d. 7. september 2017 kl. 13.30 - ca. 15.30:

Mødested: "Oringe" den store p-plads, Færgegårdsvej 15, Vordingborg

Et gratis arrangement i samarbejde med Vordingborg Kommunes Vandrefestival og Friluftsrådet i anledning af "Naturens dag". Alle er velkomne!

Guidet gåtur rundt om Oringepynten sammen med naturvejleder Susannne Rosenild. Kom med på en hyggelig travetur i et tempo, hvor de fleste kan være med (godt 1 times varighed med mulighed for at "stå af" undervejs). En tur i dette naturskønne område er sundt for både sind og krop. Der er både tid til at nyde udsigten over vandet ved Storstrømmen og til det hyggelige sociale samvær. Diabetesforeningen inviterer efterfølgende til kaffe/the med lidt brød på Brænderigården. Tilmelding til formand Lisbeth Fogt: tlf. 2615 9810.

Oplæg ved Diætist Jane Jessen

Onsdag d. 25. oktober 2017 kl. 17.00 - ca. 21.30

Mødested: Aktivitetshuset, Skovledsvej 2, Langebæk

Det kan være svært at finde rundt i "Fødevarejunglen", når man er diabetiker. Jane Jessen vil i sine 2 oplæg denne aften komme ind på emner som: kulhydrater, fedtstoffer, søde sager, varedeklarationer og måltidsfordeling. Desuden vil der være tid til at stille spørgsmål. Oplys gerne dine ønsker allerede ved tilmeldingen. Diabetesforeningen er vært ved et let diabetes-venligt måltid i pausen mellem de 2 oplæg. Tilmeldingsfrist: d. 11. oktober, begrænset antal pladser. Pris: 40,- kr. pr. person. Kontakt formand Lisbeth Fogt, tlf. 2615 9810.


Tidligere arrangementer:

"Aftentur i den grønne skov"

Onsdag d. 24. maj 2017 kl. 17 - 21 i Aktivitetshuset, Skovledsvej 2, Langebæk

Kl. 17.00-18.30: Lokalforeningen er vært ved et let diabetes-venligt aftensmåltid.

Kl. 18.30-19.30: Vordingborg Kommunes inspirerende naturvejleder Susanne Rosenild tager os med på en hyggelig og "afslappet" gåtur i "Langebækskoven" ved Aktivitetshuset.

Kl. 19.30-21.00: Kaffe/the og socialt samvær. Pris for ovennævnte arrangement: 20,- kr. pr. person.

Tilmelding nødvendig: Kontakt formand Lisbeth Fogt på tlf. 2615 9810.

 

"Landsbyen Nyord med middag på Restaurant Lollesgaard"

Fredag d. 16. juni 2017 kl. 16 - 20, Nyord Landsby, Stege

Kl. 16.00: Vi mødes på den store P-plads ved indkørslen til Nyord Landsby.

Kl. 16.05-17.30: Sammen med naturvejleder Susanne Rosenild oplever vi denne lille landsbys unikke miljø og særpræg.

Kl. 18.00-20.00: Middag på Restaurant Lollesgaard. Menuen består af æggekage med hjemmebagt rugbrød og Nyord sennep. (Drikkevarer for egen regning). Derefter kaffe/the (ad libitum) med diabetes kage uden tilsat sukker og gluten- & laktosefri.

Pris for ovennævnte arrangement: 75,- kr. pr. person.

For begge arrangementer gælder "tilmelding efter først til mølle princippet". Gæster er velkomne, begrænset deltagerantal.

Besøg fra "EASIS" onsdag d. 21. juni 2017 kl 17 - 21.

Oplæg om produkter uden tilsat sukker



 

  • Hvis du selv har forslag til arrangementer eller ønsker at være frivillig, er du meget velkommen til at kontakte formand Lisbeth Fogt på tlf. 2615 9810 eller pr. mail til Lisbeth@fogtrejser.dk

Vi glæder os til at være sammen med dig, for det må godt være sjovt at være diabetiker